Jeg har oplevet meget på de 2 uger - Blandt andet mødet med en indianer som coachede mig i at kende forskel på mit ego og mit hjerte - Yderst lærerigt!
Ved første anskuelse også yderst svært, når man nu arbejder i en branche der emmer af folks tilfredsstillelse af netop ego'et...
Men det har vist sig at være nemmere end nemt...
3 dage á 24 timer i henholdsvis tipi og bålsted UDEN mobil telefon (og dertilhørende dækning), modeblade, cleansing set og aviator brille er åbenbart kuren imod materialisme...
Iført et outfit ikke engang Carl Mar ville stå til regnskab for, begav jeg mig ud på en rejse som senere skulle vise sig at være skelsættende for mig videre færden på Moder Jord...
På de 3 dage oplevede jeg mine inderste frygter, som i bund og grund kun var - Ja, en ubegrundet frygt...
Så snart jeg blev opmærksom på disse frygter synede de ligeså stille hen, for dernæst næsten at forsvinde...
At mærke, føle og observere...
Det var på en og samme tid skræmmende og utroligt, hvordan man via simple øvelser og metoder kan identificere sin frygt og få det fulde udbytte af at leve i nuet...
En af "indianerens" øvelser var, at vi i par skulle sidde overfor hinanden og fortælle om vores frygter...
Vi skiftes til at være lytter og fortæller - Lytteren måtte hverken nikke, tale eller what so ever...
Og det virker jo egentlig sådan lige til - Men der var selvfølgelig en hale...
Vi SKULLE kigge hinanden i øjnene, og øvelsen skulle vare i 20 min...!
Det var ret utroligt for mig, at opleve den kraft og bevidsthed jeg fik omkring mig selv ved blot, at have en lytter til at høre på mine frygter...
Og omvendt var det utrolig berigende, at være lytter til en der åbnede sit hjerte 110% op for en udefra kommende...
En kilometer lang græsplæne omgivet af bærbuske og svøbt i frugttræer dannede rammerne for den 40 minutters lange øvelse, som helt sikkert rykkede grænser hos de deltagne...
Træerne har samlet mange historier de en dag vil fortælle - Hvis du blot lytter :)
For hele coaching kurset omhandlede, hvordan vi som mennesker i en vestlig verden finder tilbage til naturen, vores rødder og dens vigtighed i livets cyklus - Men i den grad også om hvordan vi tackler vores eget "Shit" før vi behøver tackle andres...
Dybt imponeret af denne indianer og hans enorme viden, bevidste sind og respekt for den jord han betræder, havde jeg ørerne ude i 24 timer af 3 dages varighed - Jeg vil en dag opnå samme forståelse, og derfor sugede jeg det hele til mig...
Siden jeg vendte hjem til min hverdag, har jeg mærket en forandring - Og Tak for det Hawk!
Nogle gange skal man gøres opmærksom, for at kunne ændre helhjertet - Det var fantastisk at blive gjort opmærksom :)
Jeg skal ikke slippe min materialisme - Blot være opmærksom på hvordan jeg bruger den...
Så da jeg i går var i St. Sjørup på strand/BBQ-tur med min dejlige veninde havde jeg medbragt mig 3 bøger + Mit faste FashionFix...
- Det nyeste ELLE August 2010
- FASHION NOW 2 (Venligst udlånt af det lokale bibliotek)
- The World of Coco Chanel Friends Fashion Fame
- Vinden er min moder af Bear Heart
Sidstnævnte bog har jeg fået anbefalet så mange gange af forskellige mennesker - Og altid med samme tilknyttede kommentar:
"Den er LIGE noget for dig" og " Du vil ELSKE den"...
Nu er jeg så endelig i gang med den - Er nået til kapitel 3 og kan kun sige:
Den kommer til at ændre mit liv!
Længe har jeg ledt efter en bog, hvori min opfattelse af naturen og vores univers stod beskrevet - På den måde kunne jeg få sat ord på min tro og føle efter hvad der virkelig betød noget for mig...
Bear Heart har med sin bog gjort stort indtryk på mig, og jeg har været opslugt af bogen siden jeg fik den i hænderne...
Så uden af fortælle mere vil jeg blot sige - LÆS DEN hvis du ligesom mig føler dig mere indianer end vestling ;)
Bogen kan lejes på dit lokale bibliotek eller købes for kun 50 kr. på Academic Books via dette link:
Bear Heart - Vinden er min moder
Pssst...
Jeg har allerede takket de 4 verdens hjørner og de 4 elementer for mit liv - Nu mangler jeg bare en fjer, en svedhytte og en fredspibe for at kunne kalde mig indianer aspirant :)
Hvis du vil vide mere om mødet med "Min" indianer coach så klik her:
Hawk of the Yellow Wind
Nu vil jeg igen fordybe mig i mig bog - I morgen poster jeg det første indlæg i en længere serie om Jane Iredale og de fantastiske makeup produkter...
Første indlæg er om penslerne/værktøjet - Så glæd dig ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar