- Jørgen-drengen:
- Hvad er dit bedste råd så mod forkølelse...?
For jeg er lidt derude, hvor enhver plante kan ædes for at få det væk!
- Frederikke-Pigen:
- Chili...!kog gulerødder, rødløg, friskt chili, ingefær og hvidløg masser af det
- Blend det og spis det som suppe med cremefraiche på - Det smager bedre end det lyder
- timian og salvie er bakterie dræbende :)
Synes bare det skulle deles med jer - For JEG skal have suppe i aften...!
Og til dig Frederikke Bertelsen - Du er en heltinde klædt i silke-fin uniform :)
Viser opslag med etiketten DesperateGaywife. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DesperateGaywife. Vis alle opslag
tirsdag den 27. september 2011
Frederikke - Et boost til immunsystemet...! ;)
Et fort af følelser...
Traditioner er dejlige - THAT we can all agree on...
I dag er jeg at finde (trods en stadig vedhængende stærk nordisk influenza) i det dejlige Magasin...
Gæsterne er få - Men vejret er dejligt og Magasin forbereder sig allerede på Beauty Event der afholdes torsdag aften, hvor jeg blandt andet er at finde på 2. sal (KOM Kom Kom - Der er grats makeupper)...
Har netop haft fornøjelsen af at møde den kære Lene, Parfume afdelingens søde nye chef...
Vi havde en dejlig snak, ja vi havde :)
Om Magasins traditioner, historien i huset og specielt om den der danske dejlige følelse der efter 1 års dvale blusser frem når Julepynten pryder etagerne i de gamle brokker...
Jeg mindes den første gang... Åhh som var det i går... :)
Det var december - Jeg havde lige fået min første kæreste, David (Was'nt he a stud), og jeg tog ind til København for at købe hans julegave - Som jo selvfølgelig skulle være perfekt...
Ergo - Vi gik i Magasin...!
Præcis som jeg havde forestillet mig - Huset stod flot og solidt - Med en jule-udsmykning som bedst kan forståes og føles af danskere med en ægte jule-ånd...!
Som barn og alt-opslugende film-seer, havde jeg så ofte jeg forestillet mig, at stå foran den flotte indgang ved Kongens Nytorv...
Bare for at observere, iagttage og konstatere den flotte bygning - Præcis som de gjorde 40 år forinden i mine ynglings julefilm...
Da jeg stod der første gang satte jeg mig helt og holdent ind i følelsen af Jul :)
Julens stor-borg var nu ikke længere blot et sort/hvidt minde fra en film om en svunden jule-tid...
Huset var der - Virkelig og pragtfuld...
Præcis ligeså traditionsrig og følelses-fremkaldende som den havde været for mig som barn - Og som den har været for alle, der engang har været barn...
Og sådan har den stået siden 1870...
Jeg håber, at Magasin i 2011 disker op med en jule-udsmykning der hylder barnligheden og den tilbagevendene følelse vi voksne får når vi får duften af brændte mandler i næsen...
Lad Marcipangrisen sejre, gløggen koge og granet brænde - Der er under 2 måneder til 1. December, og lige pludselig mærker jeg lykken ved at glæde sig til jul :)
Once again - My inner child claims its rights :)
I dag er jeg at finde (trods en stadig vedhængende stærk nordisk influenza) i det dejlige Magasin...
Gæsterne er få - Men vejret er dejligt og Magasin forbereder sig allerede på Beauty Event der afholdes torsdag aften, hvor jeg blandt andet er at finde på 2. sal (KOM Kom Kom - Der er grats makeupper)...
Har netop haft fornøjelsen af at møde den kære Lene, Parfume afdelingens søde nye chef...
Vi havde en dejlig snak, ja vi havde :)
Om Magasins traditioner, historien i huset og specielt om den der danske dejlige følelse der efter 1 års dvale blusser frem når Julepynten pryder etagerne i de gamle brokker...
Jeg mindes den første gang... Åhh som var det i går... :)
Det var december - Jeg havde lige fået min første kæreste, David (Was'nt he a stud), og jeg tog ind til København for at købe hans julegave - Som jo selvfølgelig skulle være perfekt...
Ergo - Vi gik i Magasin...!
Præcis som jeg havde forestillet mig - Huset stod flot og solidt - Med en jule-udsmykning som bedst kan forståes og føles af danskere med en ægte jule-ånd...!
Som barn og alt-opslugende film-seer, havde jeg så ofte jeg forestillet mig, at stå foran den flotte indgang ved Kongens Nytorv...
Bare for at observere, iagttage og konstatere den flotte bygning - Præcis som de gjorde 40 år forinden i mine ynglings julefilm...
Da jeg stod der første gang satte jeg mig helt og holdent ind i følelsen af Jul :)
Julens stor-borg var nu ikke længere blot et sort/hvidt minde fra en film om en svunden jule-tid...
Huset var der - Virkelig og pragtfuld...
Præcis ligeså traditionsrig og følelses-fremkaldende som den havde været for mig som barn - Og som den har været for alle, der engang har været barn...
Og sådan har den stået siden 1870...
Jeg håber, at Magasin i 2011 disker op med en jule-udsmykning der hylder barnligheden og den tilbagevendene følelse vi voksne får når vi får duften af brændte mandler i næsen...
Lad Marcipangrisen sejre, gløggen koge og granet brænde - Der er under 2 måneder til 1. December, og lige pludselig mærker jeg lykken ved at glæde sig til jul :)
Once again - My inner child claims its rights :)
Deck the Halls and Ring them bells...
Its Christmas time - All Joy and Wooden smells...
søndag den 25. september 2011
For hvorfor går vi ud...?
- Min ring blev væk i byen - Indtil at jeg fandt den hjemme på badeværelset...
Mine penge blev stjålet - Lige indtil jeg fandt ud af at de var spildt i drinks...
Mine cykel lygter manglede, hvilket en fuld pige gjorde mig bevidst om...
Hun spurgte tilmed om hun måtte smage min chokolade-croissant...?!
She must have been crazy, blind and foolish...
Hun spurgte tilmed om hun måtte smage min chokolade-croissant...?!
She must have been crazy, blind and foolish...
I never share food!
So all in all - Endnu en festivitas-aften med fantastiske mennesker, hvor singler mødes i jagten væk fra ensomheden og fejrer at hvis INGEN finder nogen mage - Så er vi i det mindste alle i samme båd - HVIS alt vel opmærket skulle gå galt...
Jeg spørger mig selv ofte:
- HVAD er det specielle formål til, at vi konsekvent benytter enhver mulighed for at komme ud på kød-markedet - Vise os selv til alle de andre der er her af samme årsag...?
Blot for at erfare, at vi alle er her af samme årsag - Saturday is lonely...
- HVAD er det specielle formål til, at vi konsekvent benytter enhver mulighed for at komme ud på kød-markedet - Vise os selv til alle de andre der er her af samme årsag...?
Blot for at erfare, at vi alle er her af samme årsag - Saturday is lonely...
Personligt har jeg intet problem med at blive hjemme en lørdag aften - Men TÆNK hvis det det utænkelige måtte ske...:
At MANDEN viste sig lige netop DEN aften, hvor jeg havde valgt at barikere mig i en sofa i Valby til en gammel dansk film!
Fear makes us so stupid...
Jeg gik dog hjem - Forelsket og forblændet - I en chokolade-croissant...!
I morges vågnede til den sol der skinner for os alle :)
I morges vågnede til den sol der skinner for os alle :)
Some days and sundays - Are great!
* Enhver generalisering vil kun blive bemærket af de der er i lykkelige forhold eller klynger sig til "Jeg-har-det-FINT-alene-klistermærket" og "Single-and-strong-going-alone"-mærkaten...
**Ovenstående generalisering skal HELLER ej kommenteres - Men mindre du vil ligge dig ud med en single-homo i søndags krise...
* Enhver generalisering vil kun blive bemærket af de der er i lykkelige forhold eller klynger sig til "Jeg-har-det-FINT-alene-klistermærket" og "Single-and-strong-going-alone"-mærkaten...
**Ovenstående generalisering skal HELLER ej kommenteres - Men mindre du vil ligge dig ud med en single-homo i søndags krise...
fredag den 23. september 2011
onsdag den 21. september 2011
Historien om Vigtig & Rigtig - Eller historien om en rigtig vigtig ting i livet...
Historien om Vigtig og Rigtig (Det siges at de var søskende)...
Om at vide rigtigt om det der er vigtigt...
Hvor i rigtigheden finder vi vigtigheden...?
Er vigtigheden virkelig så vigtig...?
Eller det det rigtigt...?
Hvor er vigtig i rigtigheden vigtigt at vide...?
Og hvordan måles rigtigheden...?
Har vigtigheden det rigtigt med det...?
Hvem der virkelig er rigtig og vigtig...?
Hvem ved egentlig hvem rigtig og vigtig er...?
Ingen har rigtig set dem - Men alle ved hvad rigtigt er, og hvor vigtigheden skal stå...
Men ingen går så farlig rigtigt op i hvornår vigtigt er vigtig og forkert er på den rigtige plads...
Hvornår ved JEG at rigtig vigtigt virkelig ER rigtig vigtig...?
Og hvordan ved jeg, at det er vigtigt at vide rigtigt om det vigtige når det vigtige er værd at vide rigtigt...?
Måske ved jeg først hvornår det er rigtigt vigtigt når JEG bliver en rigtig vigtig...?
Men hvordan ved jeg så, at jeg er rigtig vigtig når jeg nu er i tvivl...?
Min mor siger at: "Hvis du i tvivl så er du aldrig i tvivl"...
Så jeg tror, at jeg ved at det rigtigt vigtige først bliver vigtigt når det er rigtigt og værd at vide rigtigt...
Til den tid er det vigtigt at jeg får sagt det rigtigt:
"I kan godt lukke låget nu"...
* These posted words is copyrighted and any borrows for commercial matters goes through Info@DesperateMakeup.com
Om at vide rigtigt om det der er vigtigt...
Hvor i rigtigheden finder vi vigtigheden...?
Er vigtigheden virkelig så vigtig...?
Eller det det rigtigt...?
Hvor er vigtig i rigtigheden vigtigt at vide...?
Og hvordan måles rigtigheden...?
Har vigtigheden det rigtigt med det...?
Hvem der virkelig er rigtig og vigtig...?
Hvem ved egentlig hvem rigtig og vigtig er...?
Ingen har rigtig set dem - Men alle ved hvad rigtigt er, og hvor vigtigheden skal stå...
Men ingen går så farlig rigtigt op i hvornår vigtigt er vigtig og forkert er på den rigtige plads...
Hvornår ved JEG at rigtig vigtigt virkelig ER rigtig vigtig...?
Og hvordan ved jeg, at det er vigtigt at vide rigtigt om det vigtige når det vigtige er værd at vide rigtigt...?
Måske ved jeg først hvornår det er rigtigt vigtigt når JEG bliver en rigtig vigtig...?
Men hvordan ved jeg så, at jeg er rigtig vigtig når jeg nu er i tvivl...?
Min mor siger at: "Hvis du i tvivl så er du aldrig i tvivl"...
Så jeg tror, at jeg ved at det rigtigt vigtige først bliver vigtigt når det er rigtigt og værd at vide rigtigt...
Til den tid er det vigtigt at jeg får sagt det rigtigt:
"I kan godt lukke låget nu"...
* These posted words is copyrighted and any borrows for commercial matters goes through Info@DesperateMakeup.com
Suppe, Sodavand og Snue...
I Universets navn - Hvor har jeg været kreativ selvom sygdommen holder min røst fra at sjunge rent med på denne alnådige sang...!
Positivitet genererer lykke - Så jeg startede med mig selv her i dag :)
Har fået gement-geniale ideer og skruppelløse-sublime detaljer indkorporeret...
Snu som Ræven og Rød som Oksen - Det bliver en dejlig december på bloggen...
Det ved jeg ;)
Ja - Holder jer hen lidt endnu - Men frygt dog ej...
I skal NOK blive underrettes og underkastet:)
Men indtil da vil jeg nyde aftenen med suppe og sodavand (Min mor siger det hjælper mod forkølelse - JO, blev der sagt!)...
GOD aften :)
This little girl didn't
care what anybody said
She got the whole world
dancing to the music in
her head
They love to trush her,
bad, laugh at her and
call her names
oh yeah
And now they all try
to copy her isn't that
a shame
yeah, it all just made her stronger
Don't stop, stop the music
The world will keep
turning if you use it
Get up there and Don't
stop, stop the music
People keep dancing
you can do it
Baby come on
Yeah baby come on
He knew that he was different
This luck he couldn't win
They didn't dig his vision
They tried to fit him in
But there's no room for loosers
Until they make you change
And then you love them
Tell me how much longer
Don't stop, stop the music
The world will keep
turning if you use it
Get up there and Don't
stop, stop the music
People keep dancing
you can do it
Baby come on
Yeah baby come on
You got perfect vibe
you got a perfect smile
You're unlike anybody
That's your own shine
come on
If you just keep on dancing
Then you will feel no pain
Baby it's your Decision
Only you can break the chain
Yeah
So all you gotta do is dance
come on
Music like love
floating in the air
you can reach out
grab it everywhere
showing you your special
God put it on earth
to make goodness for people
better make it worth living
while the worlds still spinning, come on
Don't stop, stop the music
The world will keep
turning if you use it
Get up there and Don't
stop, stop the music
People keep dancing
you can do it
Baby come on
Yeah baby come on
Positivitet genererer lykke - Så jeg startede med mig selv her i dag :)
Har fået gement-geniale ideer og skruppelløse-sublime detaljer indkorporeret...
Snu som Ræven og Rød som Oksen - Det bliver en dejlig december på bloggen...
Det ved jeg ;)
Ja - Holder jer hen lidt endnu - Men frygt dog ej...
I skal NOK blive underrettes og underkastet:)
Men indtil da vil jeg nyde aftenen med suppe og sodavand (Min mor siger det hjælper mod forkølelse - JO, blev der sagt!)...
GOD aften :)
This little girl didn't
care what anybody said
She got the whole world
dancing to the music in
her head
They love to trush her,
bad, laugh at her and
call her names
oh yeah
And now they all try
to copy her isn't that
a shame
yeah, it all just made her stronger
Don't stop, stop the music
The world will keep
turning if you use it
Get up there and Don't
stop, stop the music
People keep dancing
you can do it
Baby come on
Yeah baby come on
He knew that he was different
This luck he couldn't win
They didn't dig his vision
They tried to fit him in
But there's no room for loosers
Until they make you change
And then you love them
Tell me how much longer
Don't stop, stop the music
The world will keep
turning if you use it
Get up there and Don't
stop, stop the music
People keep dancing
you can do it
Baby come on
Yeah baby come on
You got perfect vibe
you got a perfect smile
You're unlike anybody
That's your own shine
come on
If you just keep on dancing
Then you will feel no pain
Baby it's your Decision
Only you can break the chain
Yeah
So all you gotta do is dance
come on
Music like love
floating in the air
you can reach out
grab it everywhere
showing you your special
God put it on earth
to make goodness for people
better make it worth living
while the worlds still spinning, come on
Don't stop, stop the music
The world will keep
turning if you use it
Get up there and Don't
stop, stop the music
People keep dancing
you can do it
Baby come on
Yeah baby come on
Main Theme to A rainbow-boy's playground - Pt. 1!
"This shall soon end - To Thee I say"...
Okaii - Har lige taget mig selv i at høre Main Theme til Home Alone...
What the W-to-the-T-to-the-F...????
Måske er vi bare ovre den årstid, hvor vi kan kalde det efterår...?
Måske er vinteren blevet træt af at stå til sidst og har på magisk vis rykket sig et par måneder foran i køen...?
Hvem ved - Måske er the weather outside snart frightful and delightful...?
Lad det nu bare sne...!?
I hvert fald - I dag er jeg hjemme fra mit arbejde...
Dumt at have forkølelse...
Så har barikeret min dør ud til det De kalder virkeligheden - Og sat mig selv i en box...!
En tænke box - En idé box - En box of fragments...
Men bare fordi, at man har omgivet sig selv med lavendel (fordi det beroliger), timian (fordi det renser) og en universal the der kan slå livet ud på selv den mest hærdede flipper...
Så behøver ens tanke-spind jo ikke at fejle noget...
Så her ligger altså...
I min seng - (Som faktisk er helt vild gammeldags skod-agtig når jeg nu mærker efter)...
Men da jeg (af årsager som ovenstående) nu ikke har et television i mine sovegemakker - Ja, så ligger jeg nu med min elsker, Mac, og skribler bogstaver til ord til sætninger til mening
(Abstrakt og krea, right?!)
Så har jeg jo intet andet valg - End at gøre hvad jeg ønsker at gøre mere af...
BLOGGE...!
So thats What I'm gonna do...
Det første - Det får I her...
Lige om lidt på bloggen :)
tirsdag den 6. september 2011
Cleaning up my mess - The making of a blogger room...
****
Hvad der startede som et indlæg om et rode-rum der fik en makeover blev pludselig til et ret dybt og ærligt indlæg om at miste sin skrive-lyst og genfinde den på ny...
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Med det sagt - I snart 5 måneder har mit kreative-rum/gæsteværelse været ONE BIG MESS!
Min plan var i sin tid klokkeklar og rungende ren - Rummet skulle være der, hvor kreativitet udsprang, blev optaget i min krop og dannede nye tanker...
Tiden tog bare det ene sekund efter det andet (Som tid nu har det med at gøre)...
Hvert forsøg på at rydde op endte altid med at blive en fiasko - Jeg magtede simpelthen ikke opgaven, som virkede både uoverskuelig og SLET ikke timet og tilrettelagt...
In ancient times, da jeg bloggede konstance-evigt-og-altid, havde jeg mit blogger-alter...
Omgivet af elementer der inspirerede mig, ro i rummet og med min trofaste dosmerseddel med terrible ideas...
I det rum kunne fokusere på KUN at blogge - Intet mere eller mindre...!
Det var tiden på Godset, med Bankmanden og Prinsesserne...
Those days are gone - And a new day has come (Wow - Hele 2 Celine Dijon(sennep) sange impliceret i en linie)...
I miss those days...
Jeg husker, at jeg rent faktisk var en fantastisk blogger - Where did Wally go...?
Well... How to get back on track...?
I stedet for at klamre mig fast til illusionen om, at jeg stadig er på det blogger-stadie som jeg var for 2 år siden må jeg se min dæmon i øjnene og indse:
Jeg VAR en fantastisk blogger...! Og selvom jeg ikke har glemt hvordan man er det, havde jeg for en tid mistet min skrive-evne og lysten til at sætte mig foran skærmen med ordene flydende...
Tid, andre prioriteter og fokus på lønnet fuldtidsarbejde og rod-fæstning i Det Store København gjorde mig til en halvhjertet blogger...
Så hvorfor egentlig forsøge at malke en tidligere succes-ko...?
***Let that be my manifest...!
Mine ideer er mange - Jeg har kladde-indlæg til en hel bog, og de skal ud - Sorteres, kategoriseres og postes...
Jeg er gået i gang med en større re-lancering af mit hjerte-barn - DesperateMakeupBlog...
I den forbindelse har jeg også indgået et samarbejde med Bloggers Delight netværket - Et samarbejde som I selvfølgelig vil høre mere om når re-lanceringen står for døren :)
Der hvor jeg mener at jeg kan gøre en forskel er ved at lave indlæg der går i dybden og med fag-øjne stiller kreativitet, skepsis og spørgsmåltegn:
- Viden om produkter og deres indhold - Hvad skal du kigge efter hvis du er gravid og vil undgå hormon forstyrrende stoffer f.eks...
- How-to-use - Hvordan får du det bedste resultatet ud af dit produkt... Jeg holder ingen tips tilbage - For mig handler det blot om at finde tiden til at lave udførlige guides så du som læser kan sidde på den anden side af skærmen og forstå hvert et ord...
- Inspiration/idea-floating - Ved løbende at lave makeovers, og bruge youtube som et fast medie, så du får meget mere "levende" ud af bloggen...
Well - Har nu skrevet i 25 minutter - Disse ord er direkte fra hjertet - Og uden redigering :)
Rummet har taget sin form - Der er endda levende lys, ophængte plakater og duften af Chanel No. 5 (Reminds me of my mother :) )
Hvad der startede som et indlæg om et rode-rum der fik en makeover blev pludselig til et ret dybt og ærligt indlæg om at miste sin skrive-lyst og genfinde den på ny...
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Jeg er vægt...
Kendetegn: Kreativ, flyvsk og Det-ene-kan-være-ligeså-godt-som-det-andet...!Med det sagt - I snart 5 måneder har mit kreative-rum/gæsteværelse været ONE BIG MESS!
Min plan var i sin tid klokkeklar og rungende ren - Rummet skulle være der, hvor kreativitet udsprang, blev optaget i min krop og dannede nye tanker...
Tiden tog bare det ene sekund efter det andet (Som tid nu har det med at gøre)...
Hvert forsøg på at rydde op endte altid med at blive en fiasko - Jeg magtede simpelthen ikke opgaven, som virkede både uoverskuelig og SLET ikke timet og tilrettelagt...
In ancient times, da jeg bloggede konstance-evigt-og-altid, havde jeg mit blogger-alter...
Omgivet af elementer der inspirerede mig, ro i rummet og med min trofaste dosmerseddel med terrible ideas...
I det rum kunne fokusere på KUN at blogge - Intet mere eller mindre...!
Det var tiden på Godset, med Bankmanden og Prinsesserne...
Those days are gone - And a new day has come (Wow - Hele 2 Celine Dijon(sennep) sange impliceret i en linie)...
I miss those days...
Jeg husker, at jeg rent faktisk var en fantastisk blogger - Where did Wally go...?
Well... How to get back on track...?
I stedet for at klamre mig fast til illusionen om, at jeg stadig er på det blogger-stadie som jeg var for 2 år siden må jeg se min dæmon i øjnene og indse:
Jeg VAR en fantastisk blogger...! Og selvom jeg ikke har glemt hvordan man er det, havde jeg for en tid mistet min skrive-evne og lysten til at sætte mig foran skærmen med ordene flydende...
Tid, andre prioriteter og fokus på lønnet fuldtidsarbejde og rod-fæstning i Det Store København gjorde mig til en halvhjertet blogger...
Så hvorfor egentlig forsøge at malke en tidligere succes-ko...?
"Simple my friends -
This Cow is FAR from empty yet"...
Jeg er klar igen til at bevise, at min blog er værd at læse og rangerer blandt de bedste og mest informative...!
***Let that be my manifest...!
Mine ideer er mange - Jeg har kladde-indlæg til en hel bog, og de skal ud - Sorteres, kategoriseres og postes...
Jeg er gået i gang med en større re-lancering af mit hjerte-barn - DesperateMakeupBlog...
I den forbindelse har jeg også indgået et samarbejde med Bloggers Delight netværket - Et samarbejde som I selvfølgelig vil høre mere om når re-lanceringen står for døren :)
"Der er for mange bloggere derude hvis indlæg er for ligegyldige - Hell I should know - I tend to do it under my blogger-depressions"!
- You can quote me on that one - And hold it against me!
- You can quote me on that one - And hold it against me!
Der hvor jeg mener at jeg kan gøre en forskel er ved at lave indlæg der går i dybden og med fag-øjne stiller kreativitet, skepsis og spørgsmåltegn:
- Viden om produkter og deres indhold - Hvad skal du kigge efter hvis du er gravid og vil undgå hormon forstyrrende stoffer f.eks...
- How-to-use - Hvordan får du det bedste resultatet ud af dit produkt... Jeg holder ingen tips tilbage - For mig handler det blot om at finde tiden til at lave udførlige guides så du som læser kan sidde på den anden side af skærmen og forstå hvert et ord...
- Inspiration/idea-floating - Ved løbende at lave makeovers, og bruge youtube som et fast medie, så du får meget mere "levende" ud af bloggen...
Well - Har nu skrevet i 25 minutter - Disse ord er direkte fra hjertet - Og uden redigering :)
Rummet har taget sin form - Der er endda levende lys, ophængte plakater og duften af Chanel No. 5 (Reminds me of my mother :) )
Før billeder af rummet - Inden jeg gav det en makeover:
onsdag den 13. juli 2011
Should we behave like monkeys do...? A view on love...
Monkeys do love better then us humans!
Ny dag er startet...
Ret tidligt om man vil - Kom først i seng kl. 04 efter føleles-porno med Dirty Dancing, Phantom of the Opera og Moulin Rouge... Så Wake-up time kl. 11 er lige på smerte-grænsen...
Veninde ringede med kærligheds-kvaler - Hun har en kærligheds affære hun ikke kan komme over, og det sætte mine tanker i gang...
Så sidder nu og funderer over kærligheden efter at have banket tonsvis af selvværd OG realisme ind i hende (Blandt andet ved at konstatere for hende at en forlist forelskelse IKKE er jorden undergang - Tværtimod, er det da fedt at kunne føle ALLE aspekter i kærligheden - Den indlevelse mangler nogen - For dem desværre)...
Inden indlæggets start vil jeg bare konstatere: Sårbarhed er smukt - Ensomhed er roden til ondt...
Jeg elsker min veninde - Og indlægget er dedikeret til alle de/os der synes sårbarhed er tegn på psykisk styrke...
Jeg elsker dig Veninde :)
Bør det dermed siges at 2 mænd eller 2 kvinder har mindre tilovers for kvaler og mere til overs for kæl og kærlighed...?
Skal vi servere os selv så flot på et fad af sølv at den spisende (med god grund) tænker: "Når nu sølv og servering er SÅ flot - Hvorfor skænkede de mig så ikke gul dog grønne skove"...?
I kærlighed - Vil mere så bare have mere...?
Kan vi, i/med/fra kærlighed faktisk nå en grænse der hedder "Jeg-har-fået-nok-af-det"...?
Ligger problematikken egentlig i, at vi alle nøjes med mindre fordi vores ego fortæller os, at vi ikke er mere værd end hvad søde ord kan betales med...?
Forlanger vi for lidt - Fordi alle gør det...?
Hvis ikke jeg skal forlange af livet - Og forlange "De Store Kærlighede" - Hvem skal så forlange for mig...?
Jeg skal få det når tiden er inde - For jeg er bevidst om, at jeg vil have det...
Og så længe jeg er ved bevidstheden om, at kærligheden er den største kraft i verden - Så må jeg også have tiltro til at kærligheden har nok til mig og finder vejen når jeg selv har lagt stenene...
Jeg finder manden der passer mig perfekt - There is no doubt...
Når ordet perfekt er nævnt følger dertil at min defination på perfekt OGSÅ er en der kan såre mig for derved at lære mig en lektion i liv og kærlighed...
Mine kriterier er meget følelses-bundet - Jeg definerer ikke konkret hvilken egenskab manden skal besidde, ej heller hans nuller på en konto eller hans tidligere forhold (eller mangel på samme) for hans krop og brugen deraf...
Det er en kemi, som eksploderer ved første kontakt - Enten er den der eller også er den der ikke...
Simple as that in my beliefs...
Hvad adskiller os fra dyr...?
Anstændighed...?
At vi er klogere...?
At vi er bedre end dem...?
Så kan vi egentlig tillade os at føle os bedre end dem...?
Jeg mener bare - Det er da os der er tabere i det spil...
DE (dyrene) HAR jo fundet The one and only - Mens vi menneske-singler higer, hungrer og hyper efter den der kærlighed som aberne allerede HAR fundet...
Måske er den bare så simpel som at bruge sine sanser:
Dufte - Kan du lide min duft eller ej...?
Føle - Føles det dejligt indeni og udenpå...?
Tale - Vækker du min interesse og bliver jeg tændt af din hjerne, hjerte og stemmes ord...?
Smage - Ja undskyld min manglede blufærdighed - Men den siger selv - SB12 og ananas for a start! (Product placement)
I tilfælde af nej - Så er konklusionen at vi ej skal leve som aber (Selvom abe-sex, abe-morgenmad på sengen, abe-pilleri, abe-fester, abe-børn og abe-putning er kærligheds strofer i mine ører)...
I tilfælde af ja - Så er vi fortryllet til at opbygge et liv sammen...
Ny dag er startet...
Ret tidligt om man vil - Kom først i seng kl. 04 efter føleles-porno med Dirty Dancing, Phantom of the Opera og Moulin Rouge... Så Wake-up time kl. 11 er lige på smerte-grænsen...
Veninde ringede med kærligheds-kvaler - Hun har en kærligheds affære hun ikke kan komme over, og det sætte mine tanker i gang...
Så sidder nu og funderer over kærligheden efter at have banket tonsvis af selvværd OG realisme ind i hende (Blandt andet ved at konstatere for hende at en forlist forelskelse IKKE er jorden undergang - Tværtimod, er det da fedt at kunne føle ALLE aspekter i kærligheden - Den indlevelse mangler nogen - For dem desværre)...
Inden indlæggets start vil jeg bare konstatere: Sårbarhed er smukt - Ensomhed er roden til ondt...
Jeg elsker min veninde - Og indlægget er dedikeret til alle de/os der synes sårbarhed er tegn på psykisk styrke...
Jeg elsker dig Veninde :)
Hvad gør egentlig love-gamet så svært og indviklet...?
Er det den forskel der ligger mellem mænd og kvinders hjerne funktioner...?Bør det dermed siges at 2 mænd eller 2 kvinder har mindre tilovers for kvaler og mere til overs for kæl og kærlighed...?
Skal vi servere os selv så flot på et fad af sølv at den spisende (med god grund) tænker: "Når nu sølv og servering er SÅ flot - Hvorfor skænkede de mig så ikke gul dog grønne skove"...?
I kærlighed - Vil mere så bare have mere...?
Kan vi, i/med/fra kærlighed faktisk nå en grænse der hedder "Jeg-har-fået-nok-af-det"...?
Hvornår nøjes vi med det næstbedst...?
Og hvad nøjes vi med...?
Hvornår ved vi at vi har fået det bedste...?
Hvornår ved vi at vi har fået det bedste...?
Må man må forvente og forlange af kærlighed...?
Og er vi tilfredse når vi så har opnået det...?
Ligger problematikken egentlig i, at vi alle nøjes med mindre fordi vores ego fortæller os, at vi ikke er mere værd end hvad søde ord kan betales med...?
Forlanger vi for lidt - Fordi alle gør det...?
Ubetinget kærlighed - Det er hvad jeg ønsker...
Ikke alene ønsker jeg det - Jeg forlanger at få det...!Hvis ikke jeg skal forlange af livet - Og forlange "De Store Kærlighede" - Hvem skal så forlange for mig...?
Jeg skal få det når tiden er inde - For jeg er bevidst om, at jeg vil have det...
Og så længe jeg er ved bevidstheden om, at kærligheden er den største kraft i verden - Så må jeg også have tiltro til at kærligheden har nok til mig og finder vejen når jeg selv har lagt stenene...
Jeg finder manden der passer mig perfekt - There is no doubt...
Når ordet perfekt er nævnt følger dertil at min defination på perfekt OGSÅ er en der kan såre mig for derved at lære mig en lektion i liv og kærlighed...
Mine kriterier er meget følelses-bundet - Jeg definerer ikke konkret hvilken egenskab manden skal besidde, ej heller hans nuller på en konto eller hans tidligere forhold (eller mangel på samme) for hans krop og brugen deraf...
Det er en kemi, som eksploderer ved første kontakt - Enten er den der eller også er den der ikke...
Simple as that in my beliefs...
Nogle dyrearter finder hinanden via duften - Hvis de bliver tiltrukket af hinandens duft SÅ er de The right match...
Ingen stiller spørgsmåls tegn - For SÅDAN ER DET BARE...
Det kaldes naturlov!
Det kaldes naturlov!
Hvad adskiller os fra dyr...?
Anstændighed...?
At vi er klogere...?
At vi er bedre end dem...?
I så fald kan det chokere mig at par i dyreverdenen lever sammen fra liv til død...
Så kan vi egentlig tillade os at føle os bedre end dem...?
Jeg mener bare - Det er da os der er tabere i det spil...
DE (dyrene) HAR jo fundet The one and only - Mens vi menneske-singler higer, hungrer og hyper efter den der kærlighed som aberne allerede HAR fundet...
Måske er den bare så simpel som at bruge sine sanser:
Dufte - Kan du lide min duft eller ej...?
Føle - Føles det dejligt indeni og udenpå...?
Tale - Vækker du min interesse og bliver jeg tændt af din hjerne, hjerte og stemmes ord...?
Smage - Ja undskyld min manglede blufærdighed - Men den siger selv - SB12 og ananas for a start! (Product placement)
Det kan besvares kort med Ja eller Nej...
I tilfælde af nej - Så er konklusionen at vi ej skal leve som aber (Selvom abe-sex, abe-morgenmad på sengen, abe-pilleri, abe-fester, abe-børn og abe-putning er kærligheds strofer i mine ører)...
I tilfælde af ja - Så er vi fortryllet til at opbygge et liv sammen...
Hvordan min venindes kærligheds-kvaler har ført mig til konklusionen at aber forstår Kærlighedspillet bedre end os ved jeg ikke...
Men i hvert fald har det sat tanker i gang og det takker jeg hende for...!Vi må jo forholde os til det faktum, at abe-kærester gider hinanden så meget, at de frivilligt sidder og piller lus af hinanden...
Det er fandeme da kærlighed - Skide smukt...!
Det er fandeme da kærlighed - Skide smukt...!
Tror dagen skal stå på Abe-affektion...
Jeg vil give kærlighed som en abe - Ubetinget og uden hæmninger...!
Ved stor eftertanke tager jeg mig selv i, at finde aber bedre til at leve livet end os...
Menneske får pludselig en kedelig klang og jeg ønsker mig et abe liv i mit næste liv...
The the love - They F****** found it, Dude...!
Når det kommer til kærlighed...!
Er aber så simplere, kender reglerne bedre og er højere udviklet...?
Er aber så simplere, kender reglerne bedre og er højere udviklet...?
onsdag den 2. marts 2011
Im still a Desperate (single) Gaywife...
Juhuuu...
The Waiting is over...!
Nu er det nu...
Nothing more to say - Det her bliver et kort indlæg :) :) :)
Introducing - Vanessa Williams
The Waiting is over...!
Nu er det nu...
Nothing more to say - Det her bliver et kort indlæg :) :) :)
Introducing - Vanessa Williams
onsdag den 29. december 2010
Go to my head...
Vi kender alle historien...
Boy gets sale-addicted...
Boys runs to the sale...
Boy meets the door...
Boy dont stop at the door...
Door slams boy...
Boy hates sale forever!
Ridset kort op - Jeg gik ind i en dør i Illum - Jep, thats the unbearable truth...
En skiltning som f.eks.: "Døren er låst - Tag anden dør hvis du vil undgå hjernerystelse op til Nytår" ville have været på sin plads...
I hvert fald er det No drinking, no tv or No working No MacBook de næste par dage - How to manage that...?
Har indtil videre lagt mig på sengen med kælne Sarah Vaughan, der pirreligt synger mig ind i en dasende trance...
Tror sgu lige jeg henter den der hjemmelavede daim-is der står i fryseren :)
Mmm
Boy gets sale-addicted...
Boys runs to the sale...
Boy meets the door...
Boy dont stop at the door...
Door slams boy...
Boy hates sale forever!
Ridset kort op - Jeg gik ind i en dør i Illum - Jep, thats the unbearable truth...
En skiltning som f.eks.: "Døren er låst - Tag anden dør hvis du vil undgå hjernerystelse op til Nytår" ville have været på sin plads...
I hvert fald er det No drinking, no tv or No working No MacBook de næste par dage - How to manage that...?
Har indtil videre lagt mig på sengen med kælne Sarah Vaughan, der pirreligt synger mig ind i en dasende trance...
Tror sgu lige jeg henter den der hjemmelavede daim-is der står i fryseren :)
Mmm
torsdag den 23. december 2010
Deck the halls - Fa la la la la blah blah bla bla...
Don we now our gay apparel,
Fa la la, la la la, la la la...
Jeg pointerer det for sidste gang - Julen er homofobisk, hate-crimisk og grænser sig til skjult propaganda...!
Tror jeg er nået forbi Langå - But who gives a Reindeer's ass anymore...?
Its the most wonderful time of the year...
With those holiday greetings and gay happy meetings...?
Give me a freaking Christmas break!
Jeg siger det bare - Sygt!
Status på togtur er nu:
- Snart i Randers (Hvis ikke Hadsten, Långå, Hinnerup og Ærgelige Åges plantage lå i vejen)...
- Har fået 1 l. vand (Et lunken og jævnt kedeligt måltid)...
- Er blevet hostet på af pige fra Brønderslev (Hvis pigebarnet læser med her skal hun vide, at jeg holder hende ansvarlig i tilfælde af snarlig sygdom!)...
- Min røv sover - (Tror jeg)...?
- Er kommet til en personlig konklusion der går på, at jeg simpelthen er for Fashion til tog og anden slave-transport...
- Efter at have konkluderet ovenstående har jeg valgt bob-slæden som mit transport middel når jeg vender hjem mod Kbh...
Ved ikke hvad Julen gør ved jer - Men pt. er den skyld i enorm træthed...!
Måske sover jeg allerede...?
Give me a freaking Christmas break!
Jeg siger det bare - Sygt!
Status på togtur er nu:
- Snart i Randers (Hvis ikke Hadsten, Långå, Hinnerup og Ærgelige Åges plantage lå i vejen)...
- Har fået 1 l. vand (Et lunken og jævnt kedeligt måltid)...
- Er blevet hostet på af pige fra Brønderslev (Hvis pigebarnet læser med her skal hun vide, at jeg holder hende ansvarlig i tilfælde af snarlig sygdom!)...
- Min røv sover - (Tror jeg)...?
- Er kommet til en personlig konklusion der går på, at jeg simpelthen er for Fashion til tog og anden slave-transport...
- Efter at have konkluderet ovenstående har jeg valgt bob-slæden som mit transport middel når jeg vender hjem mod Kbh...
Ved ikke hvad Julen gør ved jer - Men pt. er den skyld i enorm træthed...!
Måske sover jeg allerede...?
Denne blog kan nu (udover at være en skønhedsblogs) OGSÅ defineres som en Desperate-Gaylife blog...
mandag den 7. juni 2010
Bankmænd og rengøring - DesperateGaywife beretter...
Er der noget jeg (DesperateGaywife) ikke tolerer, så er det urenheder (både i ansigt og på Godset), støv og snavs...!
Snildt med lidt kno-fedt, lidt sang og en Heksedans - Men der er åbenbart for mange toner i versene til, at Bankmanden kan synge den klokke ren...!
Det siges jo, at Bankmanden har jo så mange kompetence områder...
Jeg har dog måtte sande, at rengøring er dog endnu IKKE en af dem!
Og det er selvfølgelig heller ikke at forlange, nu
Det skal ikke være nogen hemmelighed - Men for I som ikke ved det så er det jo...
Men altså... For I som ved det... Ja, så er det ingen hemmelighed :)
JEG ELSKER RENGØRING...!
Så meget at Bankmanden tit ser sit snit til, at finde på andre aktiviteter når der skal gøres rent...
Han føler sig jo som oftest dybt uretfærdigt behandlet, hvis blot jeg beder ham gå ud med skraldespanden...
Mon han ved, hvad det kræves at opretholde illusionen om klinisk renhed på Gods...?
Det kræver sin Husmoder, at holde hjemmet pænt og rent - Specielt når man ikke har nogen tyende...!
Og som Søster Emma (Gad) berettede tilbage i 1918:
"Husmoderen bør være den første til at paasé, at hendes Mands Arbejde holdes i Ære, og at der gives ham Ro og Tid i at udøve det. Det samme Hensyn til Hustruens Livsgærning bør udvises af hendes Mand, naar hun har et eget Erhverv".
Det kan Hr. Bankmand så tygge lidt på...
Bankmandens fare er heldigvis drevet over, og et hvert påskøn for at fake anfald af lammelse og forstoppelse er forbigået...
Mig/DesperateGaywife/Husmoder:
"Skat... Hvad vil du helst...? Støvsuge eller vaske gulve"
(Sagt med Flajet og kærlig stemmeføring)...
Bankmand:
(Øjnene ruller, hvilket tyder på at han opvejer fordele og ulemper ved hans endelige svar)
"Vaske Gulve"!
(Bankmand Afventer modspil)
Mig/DesperateGaywife/Husmoder:
"Godt, så kalder jeg på dig med det samme der er støvsuget"...!
(Sagt med bestemt og næsten tyrannisk stemmeføring - Bankmand gør klogest i ikke at komme med modspil)
Og Voila...
Det psykologiske drama vindes ved brug af omvendt psykologi (Heller ikke et af Bankmandens kompetenceområder)
Hele huset er nu støvsuget (ink.prinsesserne), gulvene er glatte som en barnenumse og Bankmanden har tilbudt at stå for kokkereringen...
Tror jeg skal til, at praktisere psykologi på daglig husholdnings-basis ;)
Og må jeg lige forbløffe jer alle med den DAJlige hortensia der har fået hjem i min stue...?
Er den ikke bedårende...?
Foto: Godsets Ejendom
Dagens Husmoder Råd:
Hortensiaens "helbred" kan kendes på bladene...
Er de silkebløde er der ingen fare for, at blomsten uddør og visner...
Er bladene faldet af er blomsten død!!!
Så simpelt er det...
Husk derfor at små-vande regelmæssigt med max 2 dages mellemrum - Ved overvanding drukner du staklen!
Snildt med lidt kno-fedt, lidt sang og en Heksedans - Men der er åbenbart for mange toner i versene til, at Bankmanden kan synge den klokke ren...!
Det siges jo, at Bankmanden har jo så mange kompetence områder...
Jeg har dog måtte sande, at rengøring er dog endnu IKKE en af dem!
Og det er selvfølgelig heller ikke at forlange, nu
Det skal ikke være nogen hemmelighed - Men for I som ikke ved det så er det jo...
Men altså... For I som ved det... Ja, så er det ingen hemmelighed :)
JEG ELSKER RENGØRING...!
Så meget at Bankmanden tit ser sit snit til, at finde på andre aktiviteter når der skal gøres rent...
Han føler sig jo som oftest dybt uretfærdigt behandlet, hvis blot jeg beder ham gå ud med skraldespanden...
Mon han ved, hvad det kræves at opretholde illusionen om klinisk renhed på Gods...?
Det kræver sin Husmoder, at holde hjemmet pænt og rent - Specielt når man ikke har nogen tyende...!
Og som Søster Emma (Gad) berettede tilbage i 1918:
"Husmoderen bør være den første til at paasé, at hendes Mands Arbejde holdes i Ære, og at der gives ham Ro og Tid i at udøve det. Det samme Hensyn til Hustruens Livsgærning bør udvises af hendes Mand, naar hun har et eget Erhverv".
Det kan Hr. Bankmand så tygge lidt på...
Bankmandens fare er heldigvis drevet over, og et hvert påskøn for at fake anfald af lammelse og forstoppelse er forbigået...
Mig/DesperateGaywife/Husmoder:
"Skat... Hvad vil du helst...? Støvsuge eller vaske gulve"
(Sagt med Flajet og kærlig stemmeføring)...
Bankmand:
(Øjnene ruller, hvilket tyder på at han opvejer fordele og ulemper ved hans endelige svar)
"Vaske Gulve"!
(Bankmand Afventer modspil)
Mig/DesperateGaywife/Husmoder:
"Godt, så kalder jeg på dig med det samme der er støvsuget"...!
(Sagt med bestemt og næsten tyrannisk stemmeføring - Bankmand gør klogest i ikke at komme med modspil)
Og Voila...
Det psykologiske drama vindes ved brug af omvendt psykologi (Heller ikke et af Bankmandens kompetenceområder)
Hele huset er nu støvsuget (ink.prinsesserne), gulvene er glatte som en barnenumse og Bankmanden har tilbudt at stå for kokkereringen...
Tror jeg skal til, at praktisere psykologi på daglig husholdnings-basis ;)
Og må jeg lige forbløffe jer alle med den DAJlige hortensia der har fået hjem i min stue...?
Er den ikke bedårende...?
Dagens Husmoder Råd:
Hortensiaens "helbred" kan kendes på bladene...
Er de silkebløde er der ingen fare for, at blomsten uddør og visner...
Er bladene faldet af er blomsten død!!!
Så simpelt er det...
Husk derfor at små-vande regelmæssigt med max 2 dages mellemrum - Ved overvanding drukner du staklen!
lørdag den 5. juni 2010
Bittersweet Memories...
"Den stemme må aldrig dø"...!
Jeg husker det som var det igår, hvor jeg for første gang så The Bodyguard og blev dybt fascineret af stemmen der buldrede bag det smukke ydre...
Til mig selv hviskede jeg de ovenstående ord - Og ønsket om, at se hende Live blev opfyldt igår...
Om dette bliver en hyldest til verdens største stemme, en nekrolog for den eller en Stor Fans bitre skilsmisse ved jeg endnu ikke...
Måske kommer konklusionen slet ikke...
Whitney som jeg altid vil huske hende - Smuk, en gave og en inspiration!
De kaldte hende The Voice...
Hun herskede over en gave, en stemme, som hele menneskeheden følte sig ejede af, og som tryllebandt enhver der blot hørte 3 sekunder af hendes røst...
Med den stemme skabte hun fred, forbløffelse, kunst og kærlighed...
Det må have været noget et pres, at få lagt på sine skuldre og sin psyke - Men Whitney fremførte det ene fejlfrie show efter det andet...
Hver gang toppede hun hendes forrige præstation med endnu en lang og klokkeren tone, en ny frasering og en ny helt igennem sublim performance...
Ingen kunne måle sig med Whitney - Og ingen turde forsøge...
En levende engel...
For en ung, naiv og forelsket fan sad jeg tit på mit værelse og kiggede i den fine billedbog der fulgte med til mit første Whitney album...
Hendes smil og øjne lyste så meget op, at kærligheden kunne mærkes igennem det farvede papir...
Med lukkede øjne forestillede jeg mig altid, hvordan det ville være at sidde blandt publikum i en kæmpemæssig sal og høre hende fremføre englesang...
Jeg vil vædde med, at man har kunne høre en knappenål falde til jorden dengang, hvor hun havde folks fulde og upåvirkelige opmærksomhed, kærlighed og respekt...
Når hun sang stod resten af verden stille og glemte alt andet - Og alle ønskede vel, at det kunne forblive således...
Dengang præsterede hun det ypperste, og hun kendte sit værktøj...!
20 års forskel er også en alder...
Da jeg i går sad i bil mod København, kørte tankerne og minderne rundt i mit hoved...
Jeg vidste godt, at det var en ældre og mere svækket Whitney jeg ville få at se - Og derfor havde jeg også forberedt mig på, at hun kunne fejle...
Men alene det, at se hende var stort nok for mig, og det er en oplevelse jeg vil betale for igen - Jeg stod nemlig kun 4-5 meter fra hende...
Der stod mit livs største idol så - I mine vildeste fantasier havde jeg aldrig turde håbe på dette...
Scenen var sat, og hun skulle præstere...
Hvis folk forventede, at se Whitney som dengang i Bodyguard, kan jeg godt forstå at de blev skuffede...
Hendes Diva-aura var falmet, og tilbage stod en kvinde, som tilsyneladende kun havde minderne om hendes storhedstid at knytte sig til...
Dette er sagt med største kærlighed og håb - For jeg synes jo bestemt at vide, hvordan hun må have det...
At noget så smukt har fået lov, at smuldre væk kan jeg kun ærgre mig over - Havde hun været min veninde fik det ikke lov at ske...!
En forkert mand og en forkert skæbne er mit svar på, hvad der skete med Whitney og hendes gave...
"Alle så det som værende en gave og noget de havde andel i... Alle undtagen mig"...
Sådan omtalte Whitney sin stemme i et interview med Oprah...
Den kommentar krøb sig ind under min hud, og lagde sig ved siden af gåsehuden, der så tit havde rejst sig tidligere når hun sang...
I går gjorde hun sig umage - Langt fra perfekt, som Whitney i de unge år...
Men lad vær med at sammenligne 1993 med 2010 - Der er en evighed imellem, og alle stjerner falmer med tiden...
Selvfølgelig skal Whitney have lov til det samme - Men hun har desværre ødelagt sin stemme, og det er hun vel bevidst om...
Set fra min side af scenen, så er hun ikke en lykkelig kvinde, og måske har hun aldrig helt været det...
Ingen finder vel helt ud af, om hun bare har været verdens bedste skuespillerinde...
En kamp skal vindes...
Hendes performance i aftes var som, at se en fighter holde kampen ud, og gå derfra med oprejst pande - Velvidene om, at der har været bedre præstationer...
Showet var indstuderet og følelserne var lært udenad - Men det bebrejder jeg kun de pengegriske møg****, der står bag Whitney for...!
Koncerten var desværre en kamp, der skulle kæmpes - Men for mig vinder hun altid...!
Så at se de danske medier råbe hysterisk op om Masse udvandring, lort med lort på og afdanket diva var hårdt og ifølge mig ikke Whitney retfærdigt...!
Hun gjorde det bedste hun kunne - Og var det ikke nok for jer forstår jeg ikke, hvorfor I havde købt billet...
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan journalister og smålige mennesker ser sig selv berettigede til, at dømme en kunstner der har givet og tjent så meget for menneskeheden...
Måske er spørgsmålet ikke om, hvorvidt du/jeg selv har givet mere eller mindre - Men der er ALTID noget pænt at sige om Whitney, og det skal siges...
Ingen kan tage fra hende, at hun har solgt over 140 millioner albums og er stemmen bag klodens største kærlighedshit...
Og vi har ALLE, både glade og mindre glade fans, tudet til I Will Always Love You og fået gåsehud, glædestårer og 1000 andre følelser ved BOOOOMMM AND IIIIIII WILL bla bla bla...
Den kadot skal hun have - Hun var trods alt med til, at forme 80er og 90erne med hendes stemme...
Whitney Houston har for mig været en livslang ven, et forbillede, et uopnåeligt mysterie og Stemmen over dem alle...
Hun har haft en uforklarlig indflydelse på min forståelse for musik, personlige tankegang og emotionelle udvikling...
De følelsesmæssige rutscheture kan ikke beskrives - Blot mindes og mærkes...
I går så jeg virkeligheden, og selvom glansbilledet af min stjerne er famlet en smule, vil hun altid stå som et lyspunkt i mit liv - Både før, nu og for altid...
Ægte kærlighed skal føles af ægte fans
De der ikke gjorde det i går er ikke ægte fans - Ikke engang tilnærmelsesvis!!!
Whitney Houston skal have 5 stjerner af mig - 1 for hendes stemme, som den var i de gode gamle mindeværdige dage, 1 for vise en smule følelse, da hun kontant sagde: "You start to piss me of", da det ubarmhjertige publikum buhede af hende under hendes tale til Michael Jackson, 1 for hendes vilje til at det bare skulle lykkes, 1 for hendes historie og til sidst - 1 fordi hun vækkede hele mit følelsesregister...
Den danske presse skal have en ordentlig røffel - Jeg mener oprigtigt, at I skulle skamme jer...!
Jeg KAN ikke være objektiv - Selvom Bankmanden bad mig om det, da jeg startede med at skrive denne anmeldelse...
Jeg er en Whitney fans langt ud over fingerspidserne og til hvert yderste hårstrå...
For sådan er en ægte fan - You follow in the good and the bad times...
Kunne jeg sige noget til Whitney personligt skal det være:
I wanna run to you, to give you a moment in time...
My love is your love, and the broken hearts go to a place, were the greatest love of love will dance with you.
You are the Queen of the night, and I think we almost had it all.
But why does it hurt so bad when you saved all your love for me?
Its not right, but its okay, and because of you, I learned from the best.
If I dont have you I have nothing, but there can be miracles when you believe...
Whitney, I will always love you...!
Den sidste tåre er fældet, og tilbage har jeg nøjagtigt samme følelser for Whitney som før koncerten - Endda stærkere...
Jeg håber virkelig, at hun klarer den - Ved Gud jeg beder om det...
The Bodyguard er lige sat på - Til den vil jeg falde i søvn og drømme mig tilbage til tiden, hvor verden stod stille...
Jeg husker det som var det igår, hvor jeg for første gang så The Bodyguard og blev dybt fascineret af stemmen der buldrede bag det smukke ydre...
Til mig selv hviskede jeg de ovenstående ord - Og ønsket om, at se hende Live blev opfyldt igår...
Om dette bliver en hyldest til verdens største stemme, en nekrolog for den eller en Stor Fans bitre skilsmisse ved jeg endnu ikke...
Måske kommer konklusionen slet ikke...
Whitney som jeg altid vil huske hende - Smuk, en gave og en inspiration!
De kaldte hende The Voice...
Hun herskede over en gave, en stemme, som hele menneskeheden følte sig ejede af, og som tryllebandt enhver der blot hørte 3 sekunder af hendes røst...
Med den stemme skabte hun fred, forbløffelse, kunst og kærlighed...
Det må have været noget et pres, at få lagt på sine skuldre og sin psyke - Men Whitney fremførte det ene fejlfrie show efter det andet...
Hver gang toppede hun hendes forrige præstation med endnu en lang og klokkeren tone, en ny frasering og en ny helt igennem sublim performance...
Ingen kunne måle sig med Whitney - Og ingen turde forsøge...
En levende engel...
For en ung, naiv og forelsket fan sad jeg tit på mit værelse og kiggede i den fine billedbog der fulgte med til mit første Whitney album...
Hendes smil og øjne lyste så meget op, at kærligheden kunne mærkes igennem det farvede papir...
Med lukkede øjne forestillede jeg mig altid, hvordan det ville være at sidde blandt publikum i en kæmpemæssig sal og høre hende fremføre englesang...
Jeg vil vædde med, at man har kunne høre en knappenål falde til jorden dengang, hvor hun havde folks fulde og upåvirkelige opmærksomhed, kærlighed og respekt...
Når hun sang stod resten af verden stille og glemte alt andet - Og alle ønskede vel, at det kunne forblive således...
Dengang præsterede hun det ypperste, og hun kendte sit værktøj...!
20 års forskel er også en alder...
Da jeg i går sad i bil mod København, kørte tankerne og minderne rundt i mit hoved...
Jeg vidste godt, at det var en ældre og mere svækket Whitney jeg ville få at se - Og derfor havde jeg også forberedt mig på, at hun kunne fejle...
Men alene det, at se hende var stort nok for mig, og det er en oplevelse jeg vil betale for igen - Jeg stod nemlig kun 4-5 meter fra hende...
Der stod mit livs største idol så - I mine vildeste fantasier havde jeg aldrig turde håbe på dette...
Scenen var sat, og hun skulle præstere...
Hvis folk forventede, at se Whitney som dengang i Bodyguard, kan jeg godt forstå at de blev skuffede...
Hendes Diva-aura var falmet, og tilbage stod en kvinde, som tilsyneladende kun havde minderne om hendes storhedstid at knytte sig til...
Dette er sagt med største kærlighed og håb - For jeg synes jo bestemt at vide, hvordan hun må have det...
At noget så smukt har fået lov, at smuldre væk kan jeg kun ærgre mig over - Havde hun været min veninde fik det ikke lov at ske...!
En forkert mand og en forkert skæbne er mit svar på, hvad der skete med Whitney og hendes gave...
"Alle så det som værende en gave og noget de havde andel i... Alle undtagen mig"...
Sådan omtalte Whitney sin stemme i et interview med Oprah...
Den kommentar krøb sig ind under min hud, og lagde sig ved siden af gåsehuden, der så tit havde rejst sig tidligere når hun sang...
I går gjorde hun sig umage - Langt fra perfekt, som Whitney i de unge år...
Men lad vær med at sammenligne 1993 med 2010 - Der er en evighed imellem, og alle stjerner falmer med tiden...
Selvfølgelig skal Whitney have lov til det samme - Men hun har desværre ødelagt sin stemme, og det er hun vel bevidst om...
Set fra min side af scenen, så er hun ikke en lykkelig kvinde, og måske har hun aldrig helt været det...
Ingen finder vel helt ud af, om hun bare har været verdens bedste skuespillerinde...
En kamp skal vindes...
Hendes performance i aftes var som, at se en fighter holde kampen ud, og gå derfra med oprejst pande - Velvidene om, at der har været bedre præstationer...
Showet var indstuderet og følelserne var lært udenad - Men det bebrejder jeg kun de pengegriske møg****, der står bag Whitney for...!
Koncerten var desværre en kamp, der skulle kæmpes - Men for mig vinder hun altid...!
Så at se de danske medier råbe hysterisk op om Masse udvandring, lort med lort på og afdanket diva var hårdt og ifølge mig ikke Whitney retfærdigt...!
Hun gjorde det bedste hun kunne - Og var det ikke nok for jer forstår jeg ikke, hvorfor I havde købt billet...
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan journalister og smålige mennesker ser sig selv berettigede til, at dømme en kunstner der har givet og tjent så meget for menneskeheden...
Måske er spørgsmålet ikke om, hvorvidt du/jeg selv har givet mere eller mindre - Men der er ALTID noget pænt at sige om Whitney, og det skal siges...
Ingen kan tage fra hende, at hun har solgt over 140 millioner albums og er stemmen bag klodens største kærlighedshit...
Og vi har ALLE, både glade og mindre glade fans, tudet til I Will Always Love You og fået gåsehud, glædestårer og 1000 andre følelser ved BOOOOMMM AND IIIIIII WILL bla bla bla...
Den kadot skal hun have - Hun var trods alt med til, at forme 80er og 90erne med hendes stemme...
Whitney Houston har for mig været en livslang ven, et forbillede, et uopnåeligt mysterie og Stemmen over dem alle...
Hun har haft en uforklarlig indflydelse på min forståelse for musik, personlige tankegang og emotionelle udvikling...
De følelsesmæssige rutscheture kan ikke beskrives - Blot mindes og mærkes...
I går så jeg virkeligheden, og selvom glansbilledet af min stjerne er famlet en smule, vil hun altid stå som et lyspunkt i mit liv - Både før, nu og for altid...
Ægte kærlighed skal føles af ægte fans
De der ikke gjorde det i går er ikke ægte fans - Ikke engang tilnærmelsesvis!!!
Whitney Houston skal have 5 stjerner af mig - 1 for hendes stemme, som den var i de gode gamle mindeværdige dage, 1 for vise en smule følelse, da hun kontant sagde: "You start to piss me of", da det ubarmhjertige publikum buhede af hende under hendes tale til Michael Jackson, 1 for hendes vilje til at det bare skulle lykkes, 1 for hendes historie og til sidst - 1 fordi hun vækkede hele mit følelsesregister...
Den danske presse skal have en ordentlig røffel - Jeg mener oprigtigt, at I skulle skamme jer...!
Jeg KAN ikke være objektiv - Selvom Bankmanden bad mig om det, da jeg startede med at skrive denne anmeldelse...
Jeg er en Whitney fans langt ud over fingerspidserne og til hvert yderste hårstrå...
For sådan er en ægte fan - You follow in the good and the bad times...
Kunne jeg sige noget til Whitney personligt skal det være:
I wanna run to you, to give you a moment in time...
My love is your love, and the broken hearts go to a place, were the greatest love of love will dance with you.
You are the Queen of the night, and I think we almost had it all.
But why does it hurt so bad when you saved all your love for me?
Its not right, but its okay, and because of you, I learned from the best.
If I dont have you I have nothing, but there can be miracles when you believe...
Whitney, I will always love you...!
Den sidste tåre er fældet, og tilbage har jeg nøjagtigt samme følelser for Whitney som før koncerten - Endda stærkere...
Jeg håber virkelig, at hun klarer den - Ved Gud jeg beder om det...
The Bodyguard er lige sat på - Til den vil jeg falde i søvn og drømme mig tilbage til tiden, hvor verden stod stille...
mandag den 31. maj 2010
Hvad der bare skulle have været en Nr. 8 med hvidløg...
Bankmanden havde "tvunget" mig ud i regnen for at hente søndags-pizza, mens jeg egentlig følte mig mere berettiget til at ligge foran flimmeren til en film uden indhold...
Indrømmet - Vi har et fast sted, hvor vi henter vores pizza... Men de er altså også de ALLER bedste i landet...
Da jeg træder ind af døren hilser han mig allerede pænt goddag med et høfligt og ærligt "Hej Ven" - Det gør han altid, og jeg fra nu af får han et ligeså ærligt "Hej Ven" tilbage...!
Som sikkert mange andre kunder står jeg lidt og tripper for at komme videre...
For fjernsynet venter, pizzaen bliver kold, lys-signalet skifter og jeg har ikke tid til alt det der halløj...
Helt uden at tænke på det menneske der står bag disken har jeg sikkert virket kold, usympatisk og forhippet på bare at komme videre...
Jeg tager min pizza med dertilhørende bon, drejer halvt om på hælene og skal til at gå, da han spørger: "Har du en 50 øre"...?
Pænt og så dansker-høfligt svarer jeg "Ja", med formodningen om at jeg vel får den igen... Eller flere måske...?
Han finder en stak 50-ører fra kasse-apparatet og forsvinder ud i baglokalet...
Bedrevidende og smålig når jeg, at tænke dømmende om ham inden han kommer ud med en spand halvt fyldt med 50-ører...
"Den her spand indeholder det som mine kunder ikke betragter som penge med høj værdi, og som de giver mig fordi de alligevel ikke bruger dem...
Der bliver normalt omkring 2000 kr ud af de 50 ører, som jeg samler ind fra mine kunder i løbet af året - Derudover giver jeg selv et par tusinde...
Hvert år tager jeg til Tyrkiet og giver pengene til en familie, hvor sønnen handicappet og blind...
For dem er der penge nok til at købe kul, så de kan komme igennem en hård vinter og samtidig give drengen nogle oplevelser, som familien ellers ikke ville have råd til...
Jeg bliver jo aldrig rig på penge, men jeg har det jeg skal bruge - Så hvorfor ikke give lidt til de som ingen midler kan skabe"...?
På få sekunder fik jeg en rigtig dårlig smag i munden, og jeg skammede mig over mig selv og min person...!
Da det gik op for mig, HVAD min 50-øre skulle gå ønskede jeg mig, at jeg havde haft flere 1000 af dem i lommen...
Jeg vil betegne mig selv som menneskekender og har derfor også altid vidst, at min Pizzamand var en reel og kærlig mand, men det var først idag - Pga. en 50 øre, at jeg lærte ham at kende...!
For som han selv siger, så er der 2 slags kunder - De som er Kunder og de som er Kammerater...
Kunderne kommer, får deres pizza, betaler og går - Kammerater kommer, venter på deres pizza, betaler, fordyber sig i samtalen og tilbringer tiden i nuet, hvorefter de betaler for deres pizza og går hjem med bevidste om, at de har fået mere ud af tiden end blot ventetid...
I dag fik jeg en kammerat - Sikkert for livet...
Det der for mig er så fantastisk, emotionelt og livsbekræftende er, at et møde mellem en pizzamand og hans kunde kan ændre en lille del af verden...
Med hans historie bidragede han til en del af min personlige udvikling, og min fremtidige måde at se mennesker på - Og det håber jeg kan komme nogen til gode...
Jeg har altid set mig selv som farveblind hvad angår religion, herkomst, hudfarve, seksualitet og køn...
Som homoseksuel hører jeg selv til minoritets-boksen - Jeg ved, hvordan stempling kan føles, og med det in mente bliver jeg heller ikke let "farve-påvirket" af medier og andre folks syn på hvad rigtigt og forkert er...
Vi tilhører alle en minoritet af en eller anden art, og i en eller anden størrelse - Enten som bøsse, kvinde, mand, hetero, tynd, tyk, blond, brun, parcelhus-ejer, lejligheds-lejer, fattig eller rig...
Men hvad der er rigtigt for dig er måske forkert for din nabo - Magien skabes når vi kan blive enige om, at kærlighed og karma får kloden til at smile...
Som min pizzamand så smukt siger:
"Jeg er klar over, at jeg ikke redde hele verden - Men jeg kan da i det mindste hjælpe dem i mit område"...
Så dagligt kommer de lokale narkomaner og hjemløse med deres hunde, for at få en bid af Pappa's Pizza og Kyllinge Bar - Det er Min Pizzamand's bidrag til en bedre verden...
For helvede da altså (Undskyld mit sprog)...
Han har fundet ideologien og den råde tråd i hans liv - Ved at hjælpe andre bidrager han til en ændring af vores verden...
Allerede her er han bedre end de/os/dem der bare går rundt og ikke når længere end til tanken: "Ja, nu MÅ jeg altså også huske, at få doneret den 10er til Foreningen for folk der har for snævert syn og lider af kruset hår"...
At gøre en synlig og nærværende forskel for de som har mindre midler end dig selv UDEN at forvente noget igen - Det er fanden stejle-mig smukt...!
Mennesker som min pizzamand bringer drivkraften frem i mig - Disse mennesker er specielle og unikke, og jeg får lyst til, at blive et bedre menneske når jeg omgås dem....
Når du møder et menneske af den kaliber er du ikke i tvivl - Så husk at fortælle dem det, når du møder en :)
Vi tillader os tit, at stille spørgsmåls tegn omkring deres oprigtighed og ærlighed, når vi i stedet burde hylde mangfoldigheden i vores land og bruge vores kompetence områder i fællesskab - Frem for at se det som dig, mig og resten burde vi se det som os og vi..
Dette indlæg er dedikeret til Pizzamanden, faren, husbonden, forretningsmanden, kurderen, filosoffen og kammeraten der ændrede et af mine synspunkter på livet, da jeg egentlig bare kom efter den sædvanlige Nr. 8 med ekstra hvidløg og grøn peber...
Tak for det et nystartet venskab, Kammerat - Fremover får du alle mine 50 ører!
En kedelig, grå og trist regnvejrs søndag udviklede sig til en historie om mangfoldighed, kærlighed og om at give - Det har i dag været mit bidrag til en lille ændring af verden...
Når du næste gang du står og venter på din pizza håber jeg du kaster et blik på vedkommende bag disken og strejfer tanken: KUNNE dette var One of those moments, hvor alt står stille og man udvikler sig som menneske...
I disse minutter er jeg taknemmelig over, at Bankmanden tvang mig ud for at hente reparations-pizza - Sjovt som Universet tillader sig at spille med os, og egentlig også ret fantastisk hvad der kan komme ud af det...!
Må selvfølgelig anbefale stedet, hvor jeg er kommet fast (Og fremover også vil komme), for at hente min pizza - Både pga. Min Pizzamand OG de himmelske pizzaer han laver...
Pappa's Pizza & Kyllinge Bar
Kristrupvej 6
8960 Randers SØ
Tlf.: 8640 7989
Indrømmet - Vi har et fast sted, hvor vi henter vores pizza... Men de er altså også de ALLER bedste i landet...
Da jeg træder ind af døren hilser han mig allerede pænt goddag med et høfligt og ærligt "Hej Ven" - Det gør han altid, og jeg fra nu af får han et ligeså ærligt "Hej Ven" tilbage...!
Som sikkert mange andre kunder står jeg lidt og tripper for at komme videre...
For fjernsynet venter, pizzaen bliver kold, lys-signalet skifter og jeg har ikke tid til alt det der halløj...
Helt uden at tænke på det menneske der står bag disken har jeg sikkert virket kold, usympatisk og forhippet på bare at komme videre...
Jeg tager min pizza med dertilhørende bon, drejer halvt om på hælene og skal til at gå, da han spørger: "Har du en 50 øre"...?
Pænt og så dansker-høfligt svarer jeg "Ja", med formodningen om at jeg vel får den igen... Eller flere måske...?
Han finder en stak 50-ører fra kasse-apparatet og forsvinder ud i baglokalet...
Bedrevidende og smålig når jeg, at tænke dømmende om ham inden han kommer ud med en spand halvt fyldt med 50-ører...
"Den her spand indeholder det som mine kunder ikke betragter som penge med høj værdi, og som de giver mig fordi de alligevel ikke bruger dem...
Der bliver normalt omkring 2000 kr ud af de 50 ører, som jeg samler ind fra mine kunder i løbet af året - Derudover giver jeg selv et par tusinde...
Hvert år tager jeg til Tyrkiet og giver pengene til en familie, hvor sønnen handicappet og blind...
For dem er der penge nok til at købe kul, så de kan komme igennem en hård vinter og samtidig give drengen nogle oplevelser, som familien ellers ikke ville have råd til...
Jeg bliver jo aldrig rig på penge, men jeg har det jeg skal bruge - Så hvorfor ikke give lidt til de som ingen midler kan skabe"...?
På få sekunder fik jeg en rigtig dårlig smag i munden, og jeg skammede mig over mig selv og min person...!
Da det gik op for mig, HVAD min 50-øre skulle gå ønskede jeg mig, at jeg havde haft flere 1000 af dem i lommen...
Jeg vil betegne mig selv som menneskekender og har derfor også altid vidst, at min Pizzamand var en reel og kærlig mand, men det var først idag - Pga. en 50 øre, at jeg lærte ham at kende...!
For som han selv siger, så er der 2 slags kunder - De som er Kunder og de som er Kammerater...
Kunderne kommer, får deres pizza, betaler og går - Kammerater kommer, venter på deres pizza, betaler, fordyber sig i samtalen og tilbringer tiden i nuet, hvorefter de betaler for deres pizza og går hjem med bevidste om, at de har fået mere ud af tiden end blot ventetid...
I dag fik jeg en kammerat - Sikkert for livet...
Det der for mig er så fantastisk, emotionelt og livsbekræftende er, at et møde mellem en pizzamand og hans kunde kan ændre en lille del af verden...
Med hans historie bidragede han til en del af min personlige udvikling, og min fremtidige måde at se mennesker på - Og det håber jeg kan komme nogen til gode...
Jeg har altid set mig selv som farveblind hvad angår religion, herkomst, hudfarve, seksualitet og køn...
Som homoseksuel hører jeg selv til minoritets-boksen - Jeg ved, hvordan stempling kan føles, og med det in mente bliver jeg heller ikke let "farve-påvirket" af medier og andre folks syn på hvad rigtigt og forkert er...
Vi tilhører alle en minoritet af en eller anden art, og i en eller anden størrelse - Enten som bøsse, kvinde, mand, hetero, tynd, tyk, blond, brun, parcelhus-ejer, lejligheds-lejer, fattig eller rig...
Men hvad der er rigtigt for dig er måske forkert for din nabo - Magien skabes når vi kan blive enige om, at kærlighed og karma får kloden til at smile...
Som min pizzamand så smukt siger:
"Jeg er klar over, at jeg ikke redde hele verden - Men jeg kan da i det mindste hjælpe dem i mit område"...
Så dagligt kommer de lokale narkomaner og hjemløse med deres hunde, for at få en bid af Pappa's Pizza og Kyllinge Bar - Det er Min Pizzamand's bidrag til en bedre verden...
For helvede da altså (Undskyld mit sprog)...
Han har fundet ideologien og den råde tråd i hans liv - Ved at hjælpe andre bidrager han til en ændring af vores verden...
Allerede her er han bedre end de/os/dem der bare går rundt og ikke når længere end til tanken: "Ja, nu MÅ jeg altså også huske, at få doneret den 10er til Foreningen for folk der har for snævert syn og lider af kruset hår"...
At gøre en synlig og nærværende forskel for de som har mindre midler end dig selv UDEN at forvente noget igen - Det er fanden stejle-mig smukt...!
Mennesker som min pizzamand bringer drivkraften frem i mig - Disse mennesker er specielle og unikke, og jeg får lyst til, at blive et bedre menneske når jeg omgås dem....
Når du møder et menneske af den kaliber er du ikke i tvivl - Så husk at fortælle dem det, når du møder en :)
Vi tillader os tit, at stille spørgsmåls tegn omkring deres oprigtighed og ærlighed, når vi i stedet burde hylde mangfoldigheden i vores land og bruge vores kompetence områder i fællesskab - Frem for at se det som dig, mig og resten burde vi se det som os og vi..
Dette indlæg er dedikeret til Pizzamanden, faren, husbonden, forretningsmanden, kurderen, filosoffen og kammeraten der ændrede et af mine synspunkter på livet, da jeg egentlig bare kom efter den sædvanlige Nr. 8 med ekstra hvidløg og grøn peber...
Tak for det et nystartet venskab, Kammerat - Fremover får du alle mine 50 ører!
En kedelig, grå og trist regnvejrs søndag udviklede sig til en historie om mangfoldighed, kærlighed og om at give - Det har i dag været mit bidrag til en lille ændring af verden...
Når du næste gang du står og venter på din pizza håber jeg du kaster et blik på vedkommende bag disken og strejfer tanken: KUNNE dette var One of those moments, hvor alt står stille og man udvikler sig som menneske...
I disse minutter er jeg taknemmelig over, at Bankmanden tvang mig ud for at hente reparations-pizza - Sjovt som Universet tillader sig at spille med os, og egentlig også ret fantastisk hvad der kan komme ud af det...!
Må selvfølgelig anbefale stedet, hvor jeg er kommet fast (Og fremover også vil komme), for at hente min pizza - Både pga. Min Pizzamand OG de himmelske pizzaer han laver...
Pappa's Pizza & Kyllinge Bar
Kristrupvej 6
8960 Randers SØ
Tlf.: 8640 7989
mandag den 3. maj 2010
Skønheden med de mørke lokker...
Marts 1989...
Billedet viser en lille dreng med hans elskede blå sut...
Han sidder trygt placeret hos en skønhed, med lokker så lange og en farve så mørk - Hun omfavner ham...
Dit blik bliver fanget af hendes dybe øjne, som står så godt til hendes beroligende og muntre smil...
Drengens øjne, og hånden der klemmer om hendes mørke lokker fortæller en historie...
Måske vidste drengen allerede dengang, at deres veje skulle skilles og måske aldrig mødes igen ...?
Scenen er sat, kameraet knipser, og øjeblikket er nu fanget for evigt...
I et minde, i et sind og i et fotografi...
Hvis 2,5 milloner danskere bruger Facebook, så var hun Mai måske en af dem...?
Straks fandt jeg min iPhone frem, og gik på Facebook...
Nu kender også hun historien...
Og hvad den har fulgt med sig af gemte følelser, usynlige smil, tårer af savn og andre rumsterende tanker...
Alle sammen følelser, som jeg har gjort mig siden den dag i Marts 1989, hvor jeg som lille dreng sad med min blå sut, i mine forældres stue, i huset i Linde, og blev fotograferet med min storesøsters veninde...
For sådan er det med minder - Når først man har skabt den florerer de i ens sind for evigt...
Og så var der jo dengang, hvor jeg med en ny cykel smadrede ind i en parkeret lastbil - Men det er en anden historie...
Billedet viser en lille dreng med hans elskede blå sut...
Han sidder trygt placeret hos en skønhed, med lokker så lange og en farve så mørk - Hun omfavner ham...
Dit blik bliver fanget af hendes dybe øjne, som står så godt til hendes beroligende og muntre smil...
Drengens øjne, og hånden der klemmer om hendes mørke lokker fortæller en historie...
Måske vidste drengen allerede dengang, at deres veje skulle skilles og måske aldrig mødes igen ...?
Scenen er sat, kameraet knipser, og øjeblikket er nu fanget for evigt...
I et minde, i et sind og i et fotografi...
Den lille dreng på billedet er mig...
Skønheden med de mørke lokker har fulgt mig siden i mit sind - 20 år virker pludselig lang tid...
Jeg husker ikke hendes "forsvinden" som barn - Blot, at jeg pludselig manglende hendes lokker og livs-glade smil, til at gøre mig glad og tryg...
Altid med følelsen af tryghed og glæde har jeg analyseret, studeret og konkluderet billedet...
Pludselig var Skønheden med de lange mørke lokker ikke længere bare noget smukt fra en billed-dagbog, som jeg så tit har stoppet op ved, når jeg har bladret rundt i minderne...
Hun blev en ukendt ven, et forbillede, en rumsteren i mit sind - Og jeg følte, at jeg måtte udtrykke det for hende...
En dag skulle hun få at vide, hvor stor indflydelse hun havde haft på den lille dreng, og hvor meget hun havde været med til at forme ham i hans senere færden, trods deres korte bekendtskab...
Senere i teenage årene, blev hun mere end blot et uforglemmeligt minde...
Hun blev mig en mission, der skulle lykkes - Koste hvad det vil...
Hun blev mig en mission, der skulle lykkes - Koste hvad det vil...
At finde Skønheden med de lange mørke lokker og fortælle hende alt hvad der var at fortælle - Det var missionen...
Hendes fulde navn og bopæl var et mysterie, som ingen kunne tilsyneladende hjælpe mig med at opklare...
Jeg vidste blot, at hun var min søsters veninde - Og hvor ondt det gjorde, da jeg endelig indså, at hun var væk...
Hendes navn har jeg i årenes løb glemt, og spørg mig ikke hvorfor - Måske var det meningen...
Da det var tiden før hjælpemidler, som Facebook, mobil telefoner og andre hjælpemider, der forkortede afstanden mellem ens kære var min mission lettere sagt end gjort...
Jeg vidste blot, at hun var min søsters veninde - Og hvor ondt det gjorde, da jeg endelig indså, at hun var væk...
Hendes navn har jeg i årenes løb glemt, og spørg mig ikke hvorfor - Måske var det meningen...
Da det var tiden før hjælpemidler, som Facebook, mobil telefoner og andre hjælpemider, der forkortede afstanden mellem ens kære var min mission lettere sagt end gjort...
Om mine følelser var gengældte var mig mindre relevante...
Det vigtigste for mig, var at få kontakt til hende, så jeg kunne fortælle hende alt...
Det vigtigste for mig, var at få kontakt til hende, så jeg kunne fortælle hende alt...
"Hvis bare jeg finder hende, så skulle det hele nok gå" tænkte jeg ...!
Den tro fastholdte jeg mig til i alle årene...
Ingen nåede vist, at få kendskab til mine følelser, hvorfor jeg havde dem eller hvor stærke de var...?
Jeg tror ikke engang, at jeg selv var klar over det, men en ting var sikkert - Følelserne var der hele vejen, og de blev kun stærkere...
Med tiden synes missionen dog, at virke umulig - Og jeg nåede i årene, at stille mig tilfreds med, at Skønheden med de lange mørke lokker blot skulle forblive et minde til evig tid...
Jeg bildte mig selv ind, at det var Universets måde, at lære mig en lektie - Lektien om, at ikke alle missioner skal opklares og forklares...
Indbildning - Sikkert for, at dumle smerten ved forestillingen om, at jeg aldrig skulle møde hende igen...
Indbildning - Sikkert for, at dumle smerten ved forestillingen om, at jeg aldrig skulle møde hende igen...
...........
20 år er der gået, siden fotografiet blev taget...
I alle de år har det siddet i mit livs album - Sammen med resten af mit liv i billeder...
Bladrer man i det finder man minde-dage som døb, fødselsdage, første skoledag, juleaftner, fastelavnsfester, første cykel, første ar og første plaster jeg SELV rev af - Alle de dage, hvor jeg vil ønske hun havde været ved min side og gennemlevet det med mig...
Jeg havde selvfølgelig min elskede mor og far, og mine fantastiske søskende til, at trøste mig og hjælpe mig videre...
Jeg manglede heller aldrig noget, og det er jeg bevidst om...
Så kære Mor, Far og Mine 3 Uundværlige Søskende...
I ved, at jeg elsker jer højere end alt andet - Lad det endelig ikke være usagt...
Ligeledes takker jeg jer, for at have jer som familie og have haft en barndom i jeres trygge rammer...
Det har været med til, at gøre mig til den dreng jeg er i dag - 20 år senere...
Men min historie handler stadig om den Skønhed, som jeg i en tidlig alder følte jeg knyttede mig stærkt til...
I de sidste 20 år holdt fast i mindet, håbet og troen...
Bladrer man i det finder man minde-dage som døb, fødselsdage, første skoledag, juleaftner, fastelavnsfester, første cykel, første ar og første plaster jeg SELV rev af - Alle de dage, hvor jeg vil ønske hun havde været ved min side og gennemlevet det med mig...
Jeg havde selvfølgelig min elskede mor og far, og mine fantastiske søskende til, at trøste mig og hjælpe mig videre...
Jeg manglede heller aldrig noget, og det er jeg bevidst om...
Så kære Mor, Far og Mine 3 Uundværlige Søskende...
I ved, at jeg elsker jer højere end alt andet - Lad det endelig ikke være usagt...
Ligeledes takker jeg jer, for at have jer som familie og have haft en barndom i jeres trygge rammer...
Det har været med til, at gøre mig til den dreng jeg er i dag - 20 år senere...
Men min historie handler stadig om den Skønhed, som jeg i en tidlig alder følte jeg knyttede mig stærkt til...
I de sidste 20 år holdt fast i mindet, håbet og troen...
Hvad der i mellem tiden er sket med Den lille dreng kan ikke fortælles, så det kan mærkes, føles og forstås...
I hvert fald ikke med kort frist - Så det kommer i en biografi om 20 år, måske...
Men det var en lørdag aften...
Helt præcist Lørdag d. 1 Maj 2010 før klokken slog midnat fik jeg svar...
Mindet, håbet og troen blev frigivet, og Missionen blev fuldført, opklaret og forklaret...
Mindet, håbet og troen blev frigivet, og Missionen blev fuldført, opklaret og forklaret...
Til en konfirmation, hvor familien var samlet, strejfede Mai mine tanker igen - Midt i en sang...
Efter sangen spurgte jeg, efter mange års tøven, igen min søster efter navnet på Skønheden med de mørke lokker...
Den dag fik svar - Hendes navn var Mai...!
Efter sangen spurgte jeg, efter mange års tøven, igen min søster efter navnet på Skønheden med de mørke lokker...
Den dag fik svar - Hendes navn var Mai...!
Mai...? Ja, selvfølgelig hed hun Mai :)
For første gang nævnte Søs B også et efternavn, som førte mig et skridt nærmere min barndoms store kærlighed...
For første gang nævnte Søs B også et efternavn, som førte mig et skridt nærmere min barndoms store kærlighed...
Hvis 2,5 milloner danskere bruger Facebook, så var hun Mai måske en af dem...?
Straks fandt jeg min iPhone frem, og gik på Facebook...
Jeg turde næsten ikke skrive hendes navn i søgefeltet - For hvem ville dukke frem fra det ukendt, og hvordan vil jeg vide om det var hende...?
På de få sekunder der gik, fra jeg indtastede hendes navn, og til der kom et svar nåede jeg, at tænke 1000 tanker...
Hvad skulle jeg skrive til hende, og hvorfor skulle hun være interesseret i, at svare igen....?
Hvordan havde Skønheden Mai med de mørke lokker udviklet sig, og vil hun kunne huske mig - Drengen fra billedet...?
Jeg overlod kontrollen til skæbnen - Og frem kom en Mai med et profilbillede...
Det var hende...! Jeg vidste det...!
Jeg blev nemlig fanget af hendes dybe øjne...
Jeg overlod kontrollen til skæbnen - Og frem kom en Mai med et profilbillede...
Det var hende...! Jeg vidste det...!
Jeg blev nemlig fanget af hendes dybe øjne...
"Tilføj som ven" - Med mere håb end nogensinde...!
Nu kunne jeg kun vente på tegn fra Mai...
.......
Nu kunne jeg kun vente på tegn fra Mai...
.......
2. Maj 2010 kl. 00.00 skrev Mai til mig...
Der brød solens stråler sig igennem skyens tunge skygger - Og det hele ender lykkeligt :)
Mai's første mail tydede ikke på, at hun kunne genkende mig...
Men efter 10 minutter, (hvor jeg ikke nåede at skrive et eneste ord tilbage), gik det op for hende hvem der havde fundet hende...
............
Der brød solens stråler sig igennem skyens tunge skygger - Og det hele ender lykkeligt :)
Mai's første mail tydede ikke på, at hun kunne genkende mig...
Men efter 10 minutter, (hvor jeg ikke nåede at skrive et eneste ord tilbage), gik det op for hende hvem der havde fundet hende...
............
Jeg tror ikke på tilfældigheder - Og heldigvis for det!
Nu ved jeg, at alt har en mening, en tid og et formål - Så længe man tør tro på håbet, håbe på ønsket og ønske at det bliver opfyldt - Giver det mening...?
For mig i hvert fald - Og det er det vigtigste :)
Efter 20 år fandt jeg Mai...
I alle årene har hun været en ligeså stor del af min erindring, som mine andre hjertens kære - Bare fysisk længere væk...
I alle årene har hun været en ligeså stor del af min erindring, som mine andre hjertens kære - Bare fysisk længere væk...
Med denne historie mener jeg, at have bevist noget - Om ikke for andre, så i det mindste overfor mig selv...
Små mirakler sker - Og det sker når vi tør tro!
Tænk engang... Vi har alle den gave, at have indflydelse på et andet væsen...
At være med til at forme et andet menneske - Ubevidst og måske uden, at skænke det en tanke...
At være med til at forme et andet menneske - Ubevidst og måske uden, at skænke det en tanke...
Det er sgu da en gave...!
Gaven, at være forbillede for et barn, hvis liv endnu ikke har taget fart endnu - At være forbillede uden, at vide at man egentlig er det...
Mit indlæg er selvfølgelig dedikeret til Mai...
Skønheden med de mørke lokker, som jeg efter 20 års søgen fandt igen - Og så endda på Facebook..
Nu kender også hun historien...
Og hvad den har fulgt med sig af gemte følelser, usynlige smil, tårer af savn og andre rumsterende tanker...
Alle sammen følelser, som jeg har gjort mig siden den dag i Marts 1989, hvor jeg som lille dreng sad med min blå sut, i mine forældres stue, i huset i Linde, og blev fotograferet med min storesøsters veninde...
For sådan er det med minder - Når først man har skabt den florerer de i ens sind for evigt...
Lige indtil man skaber et nyt...
Hvem ved - Måske sidder Mai og jeg om 20 år, kigger hinanden i øjnene og siger:
"Kan du huske dengang hvor..."...?
..........
"Kan du huske dengang hvor..."...?
..........
Under hele indlægget har jeg lyttet til Enya - Watermark...
En sang som jeg allerede nu forbinder med Mai - Smuk, dyb og rolig...
Det har taget mig mange timer at få ridset disse ord ned - Mest fordi jeg ind i mellem har fældet en tåre, smilet i skjul og kigget på billedet...
I dag er jeg lykkelig - And its a great feeling!
Nu vil jeg ud i solen, og nyde det sidste af denne skønne forårs dag i Maj...
Bankmanden er ude sendt ud i indkøbs-junglen - Bare han klarer den...
I dag er jeg lykkelig - And its a great feeling!
Nu vil jeg ud i solen, og nyde det sidste af denne skønne forårs dag i Maj...
Bankmanden er ude sendt ud i indkøbs-junglen - Bare han klarer den...
Og måske tager jeg en tur ned af Memory Lane i aften - Bare nyde et glas vin og kigge på gamle billeder fra Mit Liv Som Jørgen...
Mindes tilbage til min lykkelige barndom, som jeg kan takke mine elskede forældre, uundværlige søskende, Mai og mig selv for...
Mindes tilbage til min lykkelige barndom, som jeg kan takke mine elskede forældre, uundværlige søskende, Mai og mig selv for...
Og så var der jo dengang, hvor jeg med en ny cykel smadrede ind i en parkeret lastbil - Men det er en anden historie...
Idag, d. 3. Maj 2010 blev en god dag - Det vidste jeg da jeg stod op :)
Foto: Privat Foto
Tak Mai!
Alt andet bliver sagt når vi igen ses - Lad der ikke gå 20 år mere...! ;)
Tak Mai!
Alt andet bliver sagt når vi igen ses - Lad der ikke gå 20 år mere...! ;)
mandag den 29. marts 2010
Der er altid noget at gøre for en husmor
Kære Søstre og Fruer...
Nyd sangen - Speciet i disse Forårs tider, hvor hjemmet skal gennemgå den hel store forandring...!
Gulvene skal vaskes, dynerne skal hænges ud, vinduerne skal pudses, haven skal luges og krydderurterne plantes!
Erfarede at denne ikke var at finde på Youtube - Dt er der rådet bod på nu :)
Dagens husmoder Råd:
Citron på et spejl, bade-amatur og i toilettet fjerner klak, grimme pletter og snavs - Og dufter så dejligt af Forår :)
søndag den 21. marts 2010
May I introduce you to - DesperateGaywife...
Har længe overvejet, at gøre DesperateMakeupBlog mere personlig - Denne forårs søndag gør jeg så alvor af snakken!
Mit alter-ego har før regeret under andre himmel-strøg - Nu har han vist været undertrykt længe nok :)
Så det er med både glæde og nervøsitet, at jeg introducerer jer for:
Desperate Gaywife
Inspirationen til DG kommer fra 3 af mine store kvindelige idoler, som jeg forguder og idoliserer - Edith Ravn (Mormor og pioner), Tove Ravn Juncher (Mor og Rengørings ekspert ) og Bree Van de Kamp ( Mentalt forstyrret/Genial & Total uopnåelig)...
Alle "personlige" indlæg bliver udgivet under DesperateGaywife!
.....................................................
Stegen står i ovnen - Krydret med 5 Fede hvidløg, timian, rosmarin, smør, laurbærblade og akacie-sirup...
Til den skal der serveres kartofler beklædt med ost, sovs (Som vor mor laver den) og dampede grønsager (øko of course)...
Spørgsmålet er bare - Hvor mange grader skal sådan en inderlårs-okse-steg være...?
"God mad, let at lave" har ikke givet mig svaret...
Måske "Dansk Husmoder Leksikon" kan give mig svaret...?
Mit alter-ego har før regeret under andre himmel-strøg - Nu har han vist været undertrykt længe nok :)
Så det er med både glæde og nervøsitet, at jeg introducerer jer for:
Desperate Gaywife
Inspirationen til DG kommer fra 3 af mine store kvindelige idoler, som jeg forguder og idoliserer - Edith Ravn (Mormor og pioner), Tove Ravn Juncher (Mor og Rengørings ekspert ) og Bree Van de Kamp ( Mentalt forstyrret/Genial & Total uopnåelig)...
Alle "personlige" indlæg bliver udgivet under DesperateGaywife!
.....................................................
Stegen står i ovnen - Krydret med 5 Fede hvidløg, timian, rosmarin, smør, laurbærblade og akacie-sirup...
Til den skal der serveres kartofler beklædt med ost, sovs (Som vor mor laver den) og dampede grønsager (øko of course)...
Spørgsmålet er bare - Hvor mange grader skal sådan en inderlårs-okse-steg være...?
"God mad, let at lave" har ikke givet mig svaret...
Måske "Dansk Husmoder Leksikon" kan give mig svaret...?
Abonner på:
Opslag (Atom)
